Nyhedsbreve | Silkeborg Teaterkreds

Silkeborg Teaterkreds Velkommen i det levende teater!

Vi byder os på muligheden for julemad. Vi har været så heldige at få Bodil Jørgensen til Silkeborg med Café Livas cabaret om Jørgen Ryg. Det er den 26. nov. i Teatersalen. Bemærk at der nu er pause i forestillingen! Vi vil endnu engang gøre opmærksom på VØLVENS DOM, en nordisk opera som dramatiserer klimakrisen og giver håb for børn fra 9 år og deres voksne.
Vi byder nu på to spændende nye danske forestillinger, Folketeatrets Reumertnominerede musical SÅ LÆNGE MIT HJERTE SLÅR og fra musikteatret Saum den nordiske opera-saga VØLVENS DOM for børn fra 9 år og deres voksne. Det er 2 meget forskellige forestillinger, som hver på deres måde giver en stor oplevelse med masser af musik og rum for eftertanke.
I uge 44 afholdes KK44 festival med endnu et flot program. Silkeborg Teaterkreds præsenterer i samarbejde med KK44 forestillingen ”JOB – et enkelt menneske” onsdag den 30. oktober. Den opføres i Kedelhuset. Det er også der at billetter skal købes online på https://kedelhuset.com/program/job-et-enkelt-menneske/ Den populære børneforestilling KARIUS OG BAKTUS spiller 2 gange den 26. oktober. Begge opførelser er udsolgt.
Der er meget at glæde sig til i den kommende teatersæson 2019-2020. Vi starter med forestillingen DANNER på skibet Hejren. Forestillingen er udsolgt den 9. og den 11. september, men der er endnu få billetter tilbage til forestillingen tirsdag den 10. september.
Det er en af de mange fordele, du opnår som medlem af Silkeborg Teaterkreds. Salget til sæson 2019-2020 er godt i gang, så hvis du vil sikre dig gode pladser, kan det betale sig at købe billetterne nu.
En kort orientering om teaterurene til Moesgård Museum den 20. og 21. juni.
Sæsonens sidste forestilling er den 1. maj kl. 19:30 med operetternes operette, FLAGERMUSEN med Operettekompagniets sangere og musikere. Lige inden forestillingen er der kl. 19:00 gratis introduktion til operetten i foyeren i Jysk Musikteater. Vi er ved at lægge sidste hånd på programmet for både børn og voksne for sæsonen 2019-2020. Vi erindrer om vores busture til Det Kgl Teaters KONG ARTHUR på Moesgård den 20. og 21. juni som blev annonceret i nyhedsbrev nr. 112. Sidste frist for bestilling er rykket til den 1. maj.
Hvorfor blev salget af DONG til Goldman Sachs en møgsag? Hvad skete der? Skal vi bare glemme det? Se den satiriske CORYDONG i Jysk Musikteater fredag den 26. april kl. 19:30 med skuespillerne og komikerne Kristian Halken og Ina-Miriam Rosenbaum. For produktionen står Off Off Produktion. For de 7-11-årige og deres forældre eller bedsteforældre er der lørdag den 27. april den spændende forestilling TAMME TIGRE FINDES IKKE. Vi erindrer om vores busture til Det Kgl Teaters KONG ARTHUR på Moesgård den 20. og 21. juni som blev annonceret i nyhedsbrev nr. 112. Sidste frist for bestilling er rykket til den 1. maj.
Kære teatergænger Den 25. marts er der det helt store udtræk i Folketeatrets operettekomedie MØD MIG PÅ CASSIOPEIA med musik af Kai Normann Andersen og en perlerække af skuespillere og musikere på scenen. Der er endnu få billetter tilbage. Allerede den 4. april præsenterer vi Henrik Koefoed og Sonja Oppenhagen i den slagfærdige komedie KURT OG KIRSTEN fra Louise Schouw Teater. Bemærk at forestillingen varer ca. 75 min. uden pause!
Ta´med os til sæsonens actionbrag på Moesgård Museum og oplev Kong Arthur drage Excalibur ud af stenen. Troldmanden Merlin, masser af riddere og dronninger er også med på kæmpescenen i nattemørket ved skovene med mod Århusbugten.
Februar byder på to fremragende, men meget forskellige forestillinger: LIVET – HVOR SVÆRT KA' DET VÆRE? fra Folketeatret med Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard. Det er en rørende og poetisk komedie, mens KING LEAR er Teatret Møllens og Hans Rønnes gribende opsætning af Shakespeares drama med Ole Sørensen og Thomas Clausen Rønne. Hvis du ikke kender”Møllen”, har du chancen for at opleve dette spændende teaters forestilling for kun 100 kr. takket være særlig støtte til denne forestilling. Vi vil snart annoncere vores busture til Det Kgl Teaters KONG ARTHUR på Moesgård den 20. og 21. juni. Rigtig god fornøjelse i det levende teater!
Kære teatergænger Så er det medlems-tilbudstid. Hvis I kan huske forestillingen RØDE ORM, som var en spektakulært forestilling lavet i samarbejde med Det Kongelige Teater og Moesgaard Museum i forbindelse med Kulturbyåret i Århsu i 2017 - så kan I glæde jer. Vi har igen reserveret 100 billetter til en ny forestilling i juni måned - denne gang er det Kong Arthurs eventyrlige historier, der fortælles for både børn, unge og ældre. Desuden har vi et godt operatilbud i Brande - læse mere selv i nyhedsbrevet. Og så er der mulighed for at tegne medlemsab for resten af sæsonen til en spotpris og få del i alle medlemsgoderne.
Næsten hver sæson har vi haft en forestilling med Figaros – og med et stadigt voksende publikum. Har man først oplevet dem én gang, kan man blive afhængig af deres rablende humor, overraskende drejninger af kendte forestillinger og formidable musikalske og sceniske formåen. Denne gang er det den kendte parodi fra 1887 på et teaterstykke, SVEND, KNUD OG VALDEMAR, som får tilsat yderligere og særegen komik og dejlige melodier med ny tekst. Det går løs i Jysk Musikteater den 6. februar kl. 19:30. Lørdag den 16. februar er der teater for hele familien med den store forestilling EMIL FRA LØNNEBERG, som er blandt de allerbedste børneforestillinger fra Folketeatret. Der er kun få billetter tilbage.
Vi ønsker jer alle et godt nytår! Forårssæsonen startede flot med den højaktuelle og gevaldigt morsomme komedie HOLGERS FORSVARSTALE. Vi fortsætter fredag den 25. januar med de to geniale musikere Kim Sjøgren og Anders Ahnfelt-Rønne i deres forestilling AFSPORET. Oplev en morsom handling fyldt med den skønneste musik i alle genrer og krydret med et væld af anekdoter. Søndag den 27. januar er der teater for hele familien med Dansk Rakkerpaks forestilling RICKSHAW. Det er gadeteater i international klasse, som rykker indendørs.
Husk at teaterbilletter fra Silkeborg Teaterkreds er en god julegave til dem, som har alt! Vi lægger ud den 4. januar med en nytårskomedie med to af landets førende entertainere, Mads Keiser og Farshad Kholghi, med forestillingen HOLGERS FORSVARSTALE.
Året afsluttes med den musikalske og satiriske julecabaret ANDENS VERDENSHISTORIE fra Café Liva i København. Glæd jer til en festlig musikalsk og satirisk oplevelse med nogle af dansk revys morsomste revyskuespillere, komponister og kapelmestre.
I november er der både noget for børn og for de lidt ældre. I Folketeatrets lune komedie om at blive ældre, I SIDSTE ØJEBLIK, optræder Lisbet Dahl, Sonja Oppenhagen, Susanne Heinrich m.fl. Det er en svensk komedie oversat af komikeren Sebastian Dorset. Det er mandag den 19. november kl. 19:30. Billetter: http://www.jmts.dk/arrangementer/i-sidste-ojeblik For børn fra 7 år opfører Det Fortællende Teater lørdag den 3. november kl. 13:30 den spændende forestilling om vikingehelten Bjowulf. Der er drama for alle pengene med drabelige slag, uhyrer og drager. Billetter: http://www.jmts.dk/arrangementer/bjowulf I november er der både noget for børn og for de lidt ældre. I Folketeatrets lune komedie om at blive ældre, I SIDSTE ØJEBLIK, optræder Lisbet Dahl, Sonja Oppenhagen, Susanne Heinrich m.fl. Det er en svensk komedie oversat af komikeren Sebastian Dorset. Det er mandag den 19. november kl. 19:30. Billetter: http://www.jmts.dk/arrangementer/i-sidste-ojeblik For børn fra 7 år opfører Det Fortællende Teater lørdag den 3. november kl. 13:30 den spændende forestilling om vikingehelten Bjowulf. Der er drama for alle pengene med drabelige slag, uhyrer og drager. Billetter: http://www.jmts.dk/arrangementer/bjowulf.
Forestillingen GROUNDED er høj-aktuel. Det handler om drone-krig. Da den blev opført af og på Teatret Svalegangen i 2017 fik den anmelder-roser fra alle sider. Vi har et helt særligt tilbud til kun 100 kr. For unge under 25 år er prisen 50 kr.Der er stadig billetter til DEN LILLE PRINS med Teater Next og Scenekunsthuset Anemonen den 14. oktober.
Kære teatergænger Den 1. oktober kl. 19:30 opføres efterårets store forestilling fra Folketeatret: PEER GYNT med Preben Kristensen, Cyron Melville, Anette Støvelbæk, Mads Knarreborg, Michael Brostrup og Mathilde Norholt. Billetter: http://www.jmts.dk/arrangementer/peer-gynt Antallet af pladser er blevet udvidet med 28 til hver af de to opførelser af DEN LILLE PRINS med Teater Next og Scenekunsthuset Anemonen den 14. oktober. Børne- og familieforestillingerne kan købes via hjemmesiden www.boerneteater-silkeborg.dk Hvis man køber 3 forestillinger, er der 30 kr. rabat pr. billet.
Den 27. september får vi fornemt besøg af Ghita Nørby, Michala Petri og Lars Hannibal med forestillingen MUSIK & EVENTYR. Billetter: http://www.jmts.dk/arrangementer/musik-eventyr Der er få billetter tilbage til familieforestillingen SIGURDS DANMARKSHISTORIE den 16. september med Sigurd Barrett, som også blev omtalt i forrige nyhedsbrev. Billetter: http://www.jmts.dk/arrangementer/sigurds-danmarkshistorie. Børne- og familieforestillingerne kan desuden købes via hjemmesiden www.boerneteater-silkeborg.dk
Efter en hed sommer og en historisk langvarig tørke er det igen tid til teater. Der er endnu få ledige billetter på skibet Hejren til Det Flydende Teaters forestilling FLYGT, som omtales i dette nyhedsbrev, og senere byder vi velkommen til de første voksen-forestillinger i sæsonen med et besøg af Ghita Nørby, Michala Petri og Lars Hannibal med forestillingen MUSIK & EVENTYR den 27. september og Preben Kristensen m.fl. i Folketeatrets PEER GYNT den 1. oktober. Den 16. september præsenterer vi familieforestillingen SIGURDS DANMARKSHISTORIE med Sigurd Barrett, som også er omtalt i dette nyhedsbrev.
Vi inviterer til The Phantom of The Opera
Nu er løssalget godt i gang. For de af jer, som ikke var med til præsentationen i Kedelhuset den 7. maj, kommer her en kort opsummering af programmet. Den trykte udgave af programmet kan hentes i JYSK MUSIKTEATER, på bibliotekerne, i medborgerhusene og andre steder i Silkeborg. I kan se programmet på vores hjemmeside, www.silkeborg-teaterkreds.dk. Billetter kan købes online på http://www.jmts.dk/. Børne- og familieforestillingerne kan desuden købes via hjemmesiden www.boerneteater-silkeborg.dk
Hvis du gerne vil have programmet på egen computer eller iPad, så kan du downloade den her.
Silkeborg Teaterkreds har fået tilbudt et antal GRATIS billetter til forestillingen Hårnålesvinget i TEAM TEATRET i Herning fredag den 27.april kl. 19.30. Meld tilbage til os om du ønsker billetter og hvor mange senest onsdag den 25. april kl. 14.00, så sørger vi for resten. Meld tilbage her: Ja tak til Cykling Transport er på egen foranledning.
Den 20. april slutter vi sæsonen med den festlige operette DEN GLADE ENKE i OperetteKompagniets opsætning. Der er 8 sangere og 3 musikere på scenen. Vi præsenterer det nye meget spændende program for 2018-2019 fra scenen i Kedelhuset den 7. maj kl. 16:00. Her vil man også kunne købe billetter.
Den 10. april viser vi HAMLET som rock’n roll-musikteater. Det er 7 veloplagte skuespillere fra Mongo Park Allerød, som giver sig i lag med den store klassiker i en moderne ”House of Cards”-udgave. Det er næstsidste forestilling i denne sæson. Køb billetter på http://www.jmts.dk/arrangementer/hamlet
Den 27. marts er der komedie med 6 veloplagte skuespillere fra Teatret Svalegangen. I FAMILIEN foregår i december og er et afslørende og humoristisk spejlbillede af to generationer og tre forskellige, farvede holdninger. Dramatikeren Anna Panduro har leveret et nyt dansk stykke, som for tiden begejstrer på turnéen rundt i Danmark.
Den 20. marts kan I se Landsteatrets INDEN JEG FYLDER 67 med Pia Rosenbaum, Stig Hoffmeyer, Troels ll Munk, Benjamin Hasselflug og Christine Albrechtslund om den 66-årige Jane og alt det, hun ikke nåede på det menneskelige plan, fordi jobbet og karrieren skulle passes - Et lystspil med mening! Vi kan også gøre opmærksom på, at man kan sælge billetter, som man af forskellige grunde ikke kan få brugt, på www.buymyticket.dk
Den 6. marts kan I se Folketeatrets festlige og frække komedie DE LYSTIGE KONER i Folketeatrets opsætning med hele 14 skuespillere på scenen, som er henlagt til det vilde west - frit efter Shakespeares De lystige koner i Windsor. I forestillingen den 20. marts, INDEN JEG FYLDER 67, er der udskiftning af den kvindelige hovedrolle. Læs mere i nyhedsbrevet Der er endnu få billetter tilbage til forestillingen LILLE CLAUS OG STORE KLAUS med Uta Motz og Peter Seligmann fra Teater2tusind. Søndag den 4. marts kl. 15:00. Forestillingen er for børn mellem 6 og 11 år og deres forældre eller bedsteforældre.
I dette nyhedsbrev fortæller vi om en glad og anderledes musical – en minimusical – med Flemming Jensen og stortalentet Amalie Fjeldmose.
Vi ønsker alle et Godt Nytår og siger tak for første del af sæsonen 2017-18. I det nye år lægger vi ud den 5. januar med en festlig ”nytårsforestilling”, nemlig PIRATERNE FRA PENZANCE med de uforlignelige ”Figaros” og deres på én gang dybt professionelle og gakkede forestillinger, som får tårerne til at trille af grin. Den næste forestilling, EDITH PIAF, må vi allerede nu melde udsolgt! Vi kan derimod anbefale den musikalske forestilling for børn, EN SOLSKINSDAG I PARADIS. Vi har været heldige at få denne forestilling med en af de mest efterspurgte teatergrupper, Batida, til Silkeborg søndag den 21. januar kl. 15.
Nu er det snart jul igen. For børn spiller vi NISSEN DER VILLE VÆRE BERØMT efter Kim Fupz Aakesons populære bog. Bemærk at der er to forestillinger den 9. december, henholdsvis kl. 14:00 og 16:00 og ikke som annonceret kun én gang kl 15. For de voksne er der SENIORSTAND-UP med JAN HERTZ i Kedelhuset den 14. december kl. 19:30. Det er en dramatisk og fornøjelig forestilling med en af landets dygtige parodiører. I Kedelhuset kan man købe drikkevarer, som kan medbringes i salen. Under forestillingerne i JYSK MUSIKTEATER kan man benytte sig af "nem-pause", se annoncen.
Vi har vist alle sammen oplevet det lille gys når vi åbnede en rudekuvert fra SKAT eller modtager en e-mail med et link. I den tempo-fyldte farce SKATTESAGENS HELTE slipper du for gyset, men får i stedet en hæsblæsende musikalsk komedie om embedsmænd, politikere og en bekendt skattesag.
I dette nyhedsbrev anbefaler vi forestillingen om Askepot: HUG EN HÆL OG KLIP EN TÅ. Det er opera i børnehøjde med den Jyske Opera, som leger med Rossinis udgave af Askepot, og skaber en sjov eventyropera i børnehøjde. Og så har vi været så heldige at få DEMOKRATI som ekstra forestilling i anledning af kommunalvalget. Forestillingen tager udgangspunkt i en lokal politisk debat og inddrager publikum.
I dette nyhedsbrev anbefaler vi forestillingen JÆGERNE – ”den bedste samtidsfarce siden Jeppe på Bjerget”, som en publikummer sagde. Det er ny dansk dramatik, som både er komisk og overraskende. Vi omtaler også kort forestillingen VILLADS FRA VALBY, som er tæt på at være udsolgt. Endelig bringer vi endnu en opfordring til børn og deres voksne om at deltage i den gratis workshop, som er optakt til børneoperaen om Askepot.
Vi omtaler forestillingen HVEM SPILLER UD, som bliver vist i forbindelse med vores generalforsamling. Desuden en omtale af jubilæumsreceptionen, samt børneforestillingen HUG EN HÆL OG KLIP EN TÅ, som introduceres med en gratis workshop for børn den 30. september!
Ny sæson og jubilæum! Den nye sæson begynder med Det Flydende Teaters anmelderroste forestilling MARTYREN MUNK. Det foregår på skibet Hejren den 29.-31. august kl. 19:30. Oplev denne fremragende musikalske forestilling på en sejltur på Silkeborgsøerne, som er inkluderet i prisen takket være tilskud fra Silkeborg Kommune. Den 30. august fejrer vi teaterkredsens 50 års jubilæum med en reception kl. 15-17.30 i Kedelhuset for vore medlemmer og samarbejdspartnere. Der vil blive underholdning med Figaros og gratis udlevering af et eksemplar af den nye lokalhistoriske bog ”Rejsende teater i Silkeborg” til alle medlemmer og samarbejdspartnere.
Hermed følger vedhæftet et orienteringsbrev om teaterturerne til forestillingen Røde Orm på Moesgård Museum henholdsvis fredag den 9.juni 2017 og fredag den 16.juni 2017. Brevet indeholder oplysninger om kørselstidspunkter, forholdsregler i forbindelse med evt. aflysning og noget om mad og drikke. Endelig er der et par links til Moesgård Museums hjemmeside, hvis man ønsker mere information.
I nyhedsbrevet omtaler vi den festlige sæsonafslutning med Folketeatrets udgave af Ludvig Holbergs DEN POLITISKE KANDESTØBER onsdag den 10. maj kl. 19:30. Desuden omtales præsentationen af vores nye sæsonprogram for 2017-18. Det foregår i Kedelhuset den 3. maj kl. 16.30-18, hvor vi byder på en forfriskning fra baren. Alle medlemmer af Teaterkredsen får desuden tilsendt programmet, således at I kan bestille billetter inden løssalget starter den 10. maj.
En festlig aften i teatret med alt, hvad der hører sig til i operette-genren: Flotte kjoler, boblende champagne og fejende wiener-vals! Det er Operettekompagniet med 5 kendte sangere og 3 ligeså kendte musikere som præsenterer Kálmáns CZÁRDÁSFYRSTINDEN fredag den 24. marts i JYSK MUSIKTEATER. Vi har stadig enkelte billetter tilbage til Røde Orm på Moesgård museum den 16.juni. Billetbestilling kan sker pr. mail på orm@silkeborg-teaterkreds.dk eller direkte fra vores hjemmeside. Endelig kan der også bestilles telefonisk på tlf. 8682 1844 · Kontortid: mandag-fredag kl. 14-17.
Den 24. februar spiller farcen FAR'PÅ FÆRDE med et dejligt gensyn med Danmark i de glade tressere. Det er Comedieteatrets afskedsforestilling. I 10 år har vi grinet af deres perfekt timede forestillinger, men nu hvor de er på toppen, så holder de. Til alle børn og deres forældre eller bedsteforældre: Kom og tegn eller lav din egen drage i JYSK MUSIKTEATER torsdag den 16. februar kl. 14-16 i foyeren. Det er optakten til den fantastiske opera for børn om DRAGEN KJETIL som opføres søndag den 5. marts kl. 15.00. DRAGEN KJETIL bygger på en populær svensk børnebogsserie, som endnu ikke er oversat til dansk.
Så har vi åbnet for billetsalget til Røde Orm. Besøg vores hjemmeside og bestil. Dette nyhedsbrev handler kun om det spændende medlemstilbud vi afvikler i juni måned. God fornøjelse!
Vi ønsker vore medlemmer god Jul og Godt Nytår ved at åbne for billetsalget til en medlemstur til Det. Kgl. Teaters forestilling RØDE ORM i Moesgaard. Vi har skaffet rigtig gode billetter til både den 9. og 16. juni til denne udendørs-forestilling, som i det hele taget tegner til hurtigt at blive udsolgt. Turen foregår med bus, da parkeringsforholdene forventes at blive vanskelige. Forhåndstilmeld dig via vores hjemmeside www.silkeborg-teaterkreds.dk. Vi kan også oplyse at forestillingen EN MAND DER HEDDER OVE den 1. februar stort set er udsolgt! Derimod er der endnu billetter til den næste forestilling den 10. januar kl. 19:30. Det er Puccinis TOSCA, som kammeropera med 6 medvirkende sangere og 4 musikere.
Sidste nyhedbrev inden jul fortæller om vores evigt tilbagevendende scoop FIGAROS, som i år præsentere "Mestersangerne på Møllegården" - en solid omgang humor, galskab og god musik, som vi glæder os meget til. Desuden selvfølgelig en hyggelig julebørneforestilling med nisser, hip, hop og meget mere.
Mød Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Troels Malling, Trine Pallesen og Martin Hestbæk i den hjertevarme forestilling VORES SENSOMMER tirsdag den 22. november kl. 19:30 i JYSK MUSIKTEATER. Det er Lisbet Dahls 50-års-jubilæumsforestilling!
I dette nyhedsbrev kan du læse om SUNNY SIDE, som opføres den 9. november i Kedelhuset. Hvis du er medlem af Silkeborg Teaterkreds, vil vi tilbyde dig en særlig rabatpris på SUNNY SIDE på 70 kr. uanset hvilke andre forestillinger du har købt. Skriv blot til os på info@silkeborg-teaterkreds.dk,. Løssalgsprisen er 150 kr. og unge under 25 år får billetten for kun 50 kr. Vi kan desuden meddele at børneforestillingen KLODS-HANS den 13. november er udsolgt.
I dette nyhedsbrev kan du læse om to meget forskellige forestillinger: Den sorte komedie MIN FAR, som opføres den 3. oktober, og klima-gyseren NO PLANET B, som opføres den 6. oktober
Fredag den 16. september får vi besøg af Det Kgl. Teater som opfører 2 enaktere af Samuel Beckett, DEN SOM FALDER, der vandt en Reumert i 2014, og HVA' JOE? - begge med en meget stærk rollebesætning. Vi har et særligt tilbud til medlemmerne af Silkeborg teaterkreds som kan få rabat på årets musical AN OFFICER AND A GENTLEMAN den 1. november. Endelig omtaler vi børneforestillingen DYRENE I HAKKEBAKKESKOVEN som opføres den 25. september og minder om generalforsamlingen den 16. september i Lille Sal i JYSK MUSIKTEATER med efterfølgende spisning.
Igen i år lægger vi fra kaj med Hejren med forestillingen Je suis Storm P. Desuden noget om generalforsamlingen i september og endelig lidt om børneforestillingen DYRENE I HAKKEBAKKESKOVEN.
Vi nærmer os nu afslutningen på sæsonen 2015-16 med forestillingen FOLKESKOLEREFORMEN som spiller i Kedelhuset den 3. maj kl. 19.30. Næste års program er på vej og vil blive lanceret i Lunden den 10. maj kl. 16, hvor vi som noget nyt vil introducere muligheden for at finde sammen i ”teaterhold”.
Allerede den 15. lægger vi ud med Holberg-forestillingen JEAN DE FRANCE i Folteatrets udgave med en stærk besætning af skuespillere og musikere på scenen. Vi vil særligt gøre opmærksom på forestillingen MALAGA fra Teatret Svalegangen den 1.april, som har høstet mange roser fra publikum og fra anmelderne. Den 3. april viser vi Louise Schouw Teaters VITELLO for de 5-99-årige.
Vi kommer vidt omkring med de næste forestillinger. VARMESTUEN, en Reumertvinder, går tæt på de skæve eksistenser og behovet for at have et sted at holde til, mens RENT MEL I POSEN vender bilagsrod, politikerjargon og udensomssnak i farcetempo. Børnene tilgodeses med Astrid Lindgrens MIO MIN MIO.
Vi præsenterer Nepo Teatrets udgave af KONSTELLATIONER er med Marie Askehave og Troels Lyby i rollerne som Marianne og Roland. Desuden er BODYPARTS, en humoristisk gyserfortælling for de mindste på tapetet.